HH finans HH finans logo

Håndtering af klager

Klager håndteres af direktionen.

Klager håndteres, i udgangspunktet, samme dag som de modtages, og så vidt mulig ved telefonisk kontakt. Der følges altid op per mail.

Før klagen håndteres vurderes det om den er berettiget og hvordan den skal håndteres. Hvis klagen er berettiget og peger på et forhold, hvor HH finans har handlet i strid med selskabets værdisæt om transparens og ordentlighed og/eller selskabets Forretningsgang for god skik, tages klagen til efterretning og der rettes op så hurtigt som muligt. Dette indbefatter korrektion af eventuelle fejl og mangler, tilbagebetaling af penge eller tilbud om en anden kompensation.

Uanset klagens berettigelse opretholdes løbende kommunikation med klageren for at informere om status for vedkommendes klage og de foranstaltninger, der træffes for at løse den. Når klagen er løst, bekræftes dette skriftligt til klageren.

Registrering af klager

Hvis en kunde klager over HH finans eller handlinger foretaget af HH finans, indsamles relevante oplysninger om klagen, herunder tidspunktet og årsagen til klagen og den person, der klager. Klagen registreres i en database, hvor den bliver tildelt et unikt identifikationsnummer.

Evaluering og rapportering

Klager evalueres regelmæssigt for at identificere eventuelle trends eller problemer og træffe foranstaltninger for at forhindre gentagne klager. Klager og deres løsninger rapporteres til ledelsen og andre relevante interessenter.